KLIMATILPASNING

Klimaforandringerne er en realitet vi skal forholde os til.
Vi har brug for ambitiøse politikere der både kan, vil og tør være med til at skabe rammerne for god Klimatilpasning til gavn for os alle

Vandledningsstien i Gladsaxe kommune

Klimaet ændrer sig – og det kræver handling NU!

Vi skal både tilpasse os til de klimaændringer der sker, samt tage ansvar for at reducere omfanget. Der er brug for at vi både tænker visionært, tør udfordre vores administration til at tænke ud af boksen og bliver inspireret af hvad andre har gjort.

Egedal Kommune kan gøre rigtig meget mere… Jeg kan være med til at drive udvikling frem imod at vi bliver en klimabevist og beredt kommune! Jeg har erfaringen fra at gennemfører klimatilpasningsprojekter – f.eks. Vand på Sidelinjen, Gladsaxe (realdania.dk) som på det tidspunkt var del af et af de største klimatilpasningsprojekter i bymæssig bebyggelse i Danmark – hvor Gladsaxe Kommune, Forsyningsselskabet, Realdania samt Lokal og Anlægsfonden arbejde sammen om at skabe en klimatilpasset by! På den baggrund blev Gladsaxe Kommune ”Årets Friluftsby” og indstillet til Nordisk Råds Klimapris…
Vi kan gøre det samme i Egedal hvis vi har ambitionerne!

Jeg er også projektleder på det første Klimatilpasningsprojekt der er gennemført i Furesø Kommune, ligesom jeg har lavet projekter i Ballerup, Gentofte og Fredensborg – nu er det på tide at vi kommer i gang i Egedal. Jeg har været med til justeringer af loven omkring Klimatilpasning, underviser i Klimatilpasning på Teknologisk Institut og er medlem af Det Nationale Netværk for Klimatilpasning – jeg har det som skal til for at bringe faglighed ind i byrådet…

Jeg vil arbejde for
  • En mere ambitiøs klimatilpasningsplan, samt implementering deraf!
  • Bedre håndtering af regnvand, herunder revision af spildevandsplan.
  • Sikre samskabelse i klimatilpasningsprojekter – vi skal have bedre miljø og rekreative områder samtidige med at vi klimatilpasser
  • Større indflydelse til borgerne – mange kan hjælpe selv, men vi skal gøre det let at tage initiativ på egen grund – både til håndtering af f.eks. regnvand, brug af regnvand til tøjvask/toiletskyl, flere planter der kan fordampe vand, færre befæstede områder m.m.
  • Innovationsprojekter med andre nationale/regionale parter / virksomheder – der er masser af ideer som kræver hjælp til at blive løbet i gang – vi kan vælge at være den innovative kommune der virker som katalysator for udvikling af ny teknologi og løsninger!